Erhvervsansvar og produktansvar: forskellen, og hvornår du skal have begge
Erhvervsansvar dækker skader under arbejdet, produktansvar skader fra leverede produkter. Se reglerne i produktansvarsloven og det nye EU-direktiv.
Erhvervsansvar dækker de skader, virksomheden forvolder på andres personer og ting, mens arbejdet udføres – fx når en elektriker kortslutter kundens installation. Produktansvar dækker skader, som et defekt produkt forvolder, efter at det er leveret – fx når en lampe, du har importeret, forårsager en brand hos køberen. De to dækninger sælges ofte i samme police, men de bygger på forskellige ansvarsregler, har ofte forskellige forsikringssummer og undtagelser, og produktansvaret kan ramme dig, selvom du ikke har begået nogen fejl. Fremstiller, importerer, sælger eller monterer du fysiske produkter, skal du have begge – og kontrollere, at produktansvaret dækker de lande, du sælger til.
Guiden hører under overblikket over prisen på erhvervsansvarsforsikring. Beløb er fiktive eksempler.
To forskellige ansvarsregler
| Erhvervsansvar | Produktansvar | |
|---|---|---|
| Hvornår sker skaden? | Mens arbejdet udføres eller ydelsen leveres | Efter levering, når produktet bruges |
| Ansvarsgrundlag | Almindelig erstatningsret (culpa): fejl eller forsømmelse | Produktansvarsloven (objektivt for producenter og importører) og dansk retspraksis om produktansvar |
| Typisk eksempel | Maleren vælter en spand maling ud over kundens gulv | Den importerede elkedel kortslutter og brænder et køkken af |
| Hvem rammes | Den, der udfører arbejdet, og arbejdsgiveren for ansattes fejl | Producent, importør til EU/EØS og i visse tilfælde mellemhandlere |
| Typisk undtaget | Skade på eget arbejde, ting i varetægt | Skade på selve produktet, tilbagekaldelse |
Produktansvarsloven i praksis
Den danske produktansvarslov bygger på EU's produktansvarsdirektiv fra 1985 og gælder i 2026 for produkter, der er bragt i omsætning efter de gældende regler. De vigtigste punkter for en lille virksomhed:
- Producenten hæfter uden fejl. Har produktet en defekt – det giver ikke den sikkerhed, man med rette kan forvente – er producenten ansvarlig for personskade og for skade på ting, der er bestemt til og brugt privat. Det kræver ikke, at producenten har været uforsigtig.
- Importøren sidestilles med producenten. Den, der importerer et produkt fra et land uden for EU/EØS for at sælge det, hæfter som producent. Det er det punkt, der oftest overrasker webshops og små grossister.
- Mellemhandlere kan også hæfte. Loven giver skadelidte mulighed for at holde en mellemhandler ansvarlig for producentens ansvar, men mellemhandleren kan så søge regres bagud i kæden. Læs den præcise ordlyd på Retsinformation.
- Tingskade har en selvrisiko for skadelidte. Ved skade på private ting fradrages 4.000 kr. efter produktansvarslovens § 8, stk. 1. Regeringens lovforslag om en ny produktansvarslov (L 32, fremsat 8. oktober 2026) foreslår, at fradraget ikke videreføres for produkter, der bringes i omsætning fra 9. december 2026.
- Frister. Kravet forældes som udgangspunkt 3 år efter, at skadelidte fik eller burde have fået kendskab til skaden, defekten og producenten, og ansvaret ophører 10 år efter, at produktet blev bragt i omsætning.
Skade på erhvervsting – fx når en defekt maskindel ødelægger en kundes produktionsudstyr – er ikke omfattet af produktansvarslovens objektive ansvar. Her gælder dansk retspraksis om produktansvar, hvor ansvaret i praksis kan være strengt for den professionelle part. Det er netop den slags skader, der kan blive store, så sørg for, at forsikringen også dækker dem.
Regneeksempel: én fejl, to skadelidte
En smedevirksomhed fremstiller havegrill. En svejsning er utæt, og to grill bryder i brand samme sommer (fiktive tal):
- Privatkunde: Carporten brænder, skade 85.000 kr. Produktansvarslovens objektive ansvar gælder. Efter lovens selvrisiko for tingskade får kunden 85.000 − 4.000 = 81.000 kr. Smeden har 10.000 kr. i selvrisiko på sin produktansvarsforsikring, så forsikringen betaler 81.000 − 10.000 = 71.000 kr., og smeden selv 10.000 kr.
- Restaurant: Terrassemøblerne brænder, skade 140.000 kr. Det er erhvervsting, så kravet vurderes efter retspraksis. Anerkendes ansvaret, betaler forsikringen 140.000 − 10.000 = 130.000 kr.
- Selve grillene (2 × 6.500 kr.) og en eventuel tilbagekaldelse af resten af produktionen er normalt ikke dækket af produktansvarsforsikringen.
Smedens samlede udgift: 10.000 + 10.000 + 13.000 = 33.000 kr. plus tilbagekaldelse. Har policen en særlig selvrisiko for produktansvar – fx 10 % af skaden – bliver regnestykket et andet. Test det med selvrisikoberegneren.
Det nye EU-produktansvarsdirektiv
EU har vedtaget direktiv (EU) 2024/2853 om ansvar for defekte produkter, som erstatter direktivet fra 1985. Medlemslandene skal have gennemført det senest 9. december 2026, og det gælder for produkter, der bringes i omsætning efter gennemførelsen. Ifølge direktivet bliver bl.a. disse ting ændret:
- Software, herunder software leveret som tjeneste, og digitale produktionsfiler regnes som produkter.
- Flere aktører kan holdes ansvarlige, fx fulfilment-virksomheder og under visse betingelser onlineplatforme, når der ikke er en ansvarlig aktør i EU.
- Tab eller ødelæggelse af data, der ikke bruges erhvervsmæssigt, og medicinsk anerkendt psykisk skade kan give erstatning.
- Den nedre grænse for tingskade forsvinder.
I Danmark har Justitsministeriet fremsat lovforslag L 32 om en ny produktansvarslov (8. oktober 2026). Efter forslaget træder loven i kraft 9. december 2026 og gælder kun produkter, der bringes i omsætning eller tages i brug fra den dato; den nuværende lov gælder fortsat for ældre produkter. Forslaget viderefører et ansvar for distributører (mellemhandlere) og afskaffer fradraget på 4.000 kr. Lovforslaget var ikke vedtaget, da denne side blev opdateret – kontrollér den endelige lov på Retsinformation. Sælger du software, smarte produkter eller sælger via fulfilment-lagre, så spørg dit forsikringsselskab, om policen er tilpasset de nye regler ved næste fornyelse.
Sådan sikrer du, at du har den rigtige dækning
- Kontrollér, at policen nævner både erhvervsansvar og produktansvar, og notér forsikringssummen for hver.
- Tjek det geografiske område for produktansvar. Mange policer dækker Europa, men kræver særskilt aftale for USA og Canada – også for indirekte salg via forhandlere.
- Spørg til sammenblandings- og bearbejdningsskader: Hvis dit produkt indgår i kundens produkt, og hele partiet må kasseres, er det ofte kun dækket som tilvalg.
- Spørg, om tilbagekaldelsesomkostninger kan tilkøbes, hvis dine produkter sælges i store serier.
- Gem dokumentation for kvalitetskontrol og leverandører. Den er afgørende for regres mod en leverandør.
Se et konkret regneeksempel for en webshop, der importerer varer, og gennemgangen af undtagelser i erhvervsansvar. Prisforskelle mellem tilbud kan du regne igennem i guiden om prisfaktorer.
Ofte stillede spørgsmål
Jeg sælger kun andres produkter. Skal jeg have produktansvar?
Ja, i de fleste tilfælde. Importerer du fra lande uden for EU/EØS, hæfter du som producent. Køber du fra en EU-leverandør, kan du som mellemhandler stadig blive mødt med kravet og skal så selv søge regres.
Dækker produktansvar, at jeg skal bytte eller reparere varen?
Nej. Udgifter til selve produktet hører under dine reklamations- og garantiforpligtelser, ikke under ansvarsforsikringen.
Gælder produktansvar for tjenesteydelser?
Produktansvarsloven gælder for produkter. Fejl i en ren ydelse vurderes efter almindelig erstatningsret og hører under erhvervsansvar eller rådgiveransvar. Det nye direktiv udvider begrebet produkt til software.
Er produktansvar dyrere end erhvervsansvar?
Det afhænger af produkterne og eksportlandene. For en håndværker uden produktsalg er produktansvaret ofte en lille del af præmien; for en importør kan det være den største.
Kilder
- Retsinformation — produktansvarsloven i gældende udgave og eventuelle ændringslove
- EUR-Lex — direktiv (EU) 2024/2853 om ansvar for defekte produkter
- Sikkerhedsstyrelsen (nu en del af Erhvervsstyrelsen) — produktsikkerhed og tilbagekaldelse af farlige produkter
- Finanstilsynet — tjek at forsikringsselskabet har tilladelse