Forsikringssum og selvrisiko på erhvervsansvar: sådan vælger du det rigtige niveau
Personskade, tingskade, sublimits, årsmaksimum og skærpet selvrisiko. Se hvordan du vælger forsikringssum og selvrisiko, med regneeksempler.
Forsikringssummen er det højeste beløb, selskabet betaler pr. skade (og ofte pr. år), og selvrisikoen er det beløb, du selv betaler pr. skade. Vælg forsikringssummen efter den værste realistiske skade og efter, hvad dine kunder kræver i kontrakterne – ikke efter, hvad der er billigst. Vælg selvrisikoen efter, hvad virksomheden kan betale flere gange om året uden at komme i likviditetsproblemer. Og læs de særlige grænser, der gemmer sig i betingelserne: lavere summer for bestemte skadetyper (sublimits), skærpede selvrisici ved bestemte arbejder, og et samlet årsmaksimum. Det er dér, de fleste ubehagelige overraskelser opstår.
Guiden er en del af overblikket over erhvervsforsikringens pris og regler. Tal er fiktive eksempler.
De summer, du skal finde i policen
| Begreb | Hvad det betyder | Hvorfor det betyder noget |
|---|---|---|
| Sum for personskade | Maksimum pr. skade, når personer kommer til skade | Personskader kan blive meget store ved varigt tab af erhvervsevne |
| Sum for tingskade | Maksimum pr. skade på andres ting | Brand og vandskade i en bygning kan overstige flere millioner |
| Sublimit | En lavere sum for en bestemt skadetype, fx ting i varetægt eller forurening | Kan være en brøkdel af hovedsummen |
| Årsmaksimum | Samlet maksimum for alle skader i et forsikringsår | Flere skader samme år kan opbruge dækningen |
| Omkostninger og renter | Om sagsomkostninger og renter ligger inden for eller ud over summen | Ligger de inden for, er der mindre tilbage til erstatningen |
| Serieskade | Flere skader med samme årsag regnes som én | Én sum og én selvrisiko – men også kun én sum |
Sådan vælger du forsikringssummen
Brug tre spørgsmål:
- Hvad kræver kunderne? Tjek kontrakter, udbudsbetingelser og rammeaftaler. Kræver en kunde fx 10 mio. kr. for tingskade, er det minimum for dig. Se kontraktkrav om ansvarsforsikring.
- Hvad er den værste realistiske skade? En maler, der arbejder i lejligheder, skal tænke på brand i en hel opgang – ikke kun i én lejlighed. En leverandør af maskindele skal tænke på driftsstop hos kunden, hvis produktansvaret omfatter det.
- Hvad koster det at gå op? En forhøjelse af summen er ofte billigere, end man tror, fordi de fleste skader er små. Bed om pris på to niveauer i samme tilbud.
Regneeksempel (fiktivt). Et tilbud koster 12.400 kr. med 5 mio. kr. i tingskadesum og 13.300 kr. med 10 mio. kr. Den ekstra halvdel af dækningen koster 900 kr. om året – 7,3 % mere i præmie (900 / 12.400 ≈ 0,073) for dobbelt så høj sum.
Selvrisikoens former
- Fast selvrisiko: fx 10.000 kr. pr. skade.
- Procentselvrisiko: fx 10 % af skaden, ofte med et minimum og et maksimum.
- Skærpet selvrisiko: en højere selvrisiko for særlige skader, typisk ved varmt arbejde uden certifikat, skader efter manglende overholdelse af sikkerhedsforskrifter eller skader i udlandet.
- Særlig selvrisiko for produktansvar eller ting i varetægt.
I ansvarssager betaler selskabet ofte hele erstatningen til skadelidte og opkræver bagefter selvrisikoen hos dig. Du skal altså have pengene klar, når opkrævningen kommer.
Regneeksempel: fast plus procent
En VVS-installatør laver et rørarbejde, der fører til en vandskade hos en kunde på 180.000 kr. Policen har 5.000 kr. i fast selvrisiko og en skærpet selvrisiko på 10 % af skaden, fordi arbejdet ikke blev trykprøvet efter forskrifterne (fiktive vilkår):
- Procentselvrisiko: 180.000 × 10 % = 18.000 kr.
- Fast selvrisiko: 5.000 kr.
- Samlet selvrisiko: 23.000 kr.
- Installatøren laver selv sit rørarbejde om for 12.000 kr. – det er ikke dækket, fordi skade på eget arbejde er undtaget.
- Forsikringen betaler: 180.000 − 23.000 − 12.000 = 145.000 kr.
- Installatørens samlede udgift: 23.000 + 12.000 = 35.000 kr.
Havde procentselvrisikoen haft et maksimum på 15.000 kr., ville den samlede selvrisiko være 15.000 + 5.000 = 20.000 kr. Regn dine egne vilkår igennem i selvrisikoberegneren.
Hvor høj selvrisiko kan betale sig?
En høj selvrisiko betaler sig, når præmiebesparelsen er større end den ekstra selvrisiko, du forventer at betale. En enkel tommelfingerregel:
Forventet ekstra udgift pr. år = (ny selvrisiko − gammel selvrisiko) × forventet antal skader pr. år
| Selvrisiko 10.000 kr. | Selvrisiko 25.000 kr. | |
|---|---|---|
| Præmie (fiktiv) | 14.500 kr. | 11.900 kr. |
| Præmiebesparelse | – | 2.600 kr. |
| Ekstra selvrisiko pr. skade | – | 15.000 kr. |
| Break-even | – | 2.600 / 15.000 ≈ 0,17 skader om året |
Får du i gennemsnit færre end én skade hvert sjette år (0,17 pr. år), er den høje selvrisiko billigst på sigt. Får du flere, er den lave billigst. Mindst lige så vigtigt: kan virksomheden betale 25.000 kr. to gange samme kvartal? Hvis ikke, er den lave selvrisiko det sikre valg. Sammenlign hele tilbud med tilbudssammenligningen, og læs om de øvrige prisfaktorer.
Forsikringssum for arbejdsskade og produktansvar
Arbejdsskadeforsikringen har ingen forsikringssum, du selv vælger – ydelserne følger loven. Se lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Produktansvar har derimod ofte sin egen sum og selvrisiko, og den samlede sum kan være fælles for erhvervs- og produktansvar. Tjek forskellen på erhvervsansvar og produktansvar.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad sker der, hvis skaden er større end forsikringssummen?
Så hæfter virksomheden selv for resten. For et selskab med begrænset hæftelse kan det i værste fald betyde konkurs; for en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren personligt.
Kan jeg ændre forsikringssummen midt i året?
Ofte ja, mod en forholdsmæssig præmie. Gør det, før du skriver under på en kontrakt, der kræver en højere sum.
Er selvrisikoen fradragsberettiget?
En selvrisiko, du betaler i forbindelse med driften, er som udgangspunkt en driftsomkostning. Spørg din revisor ved større beløb.
Hvorfor er summen for ting i varetægt så lav?
Fordi ting, du har i din besiddelse, har høj skadehyppighed. Mange policer undtager dem helt eller giver kun en lav sublimit. Se undtagelserne.
Kilder
- Retsinformation — forsikringsaftaleloven og erstatningsansvarsloven
- Finanstilsynet — regler om god skik og information i forsikringsselskaber
- Forsikring & Pension — generel information om erhvervsforsikringer
