Hvilke oplysninger skal forsikringsselskabet have? Dokumenter og faldgruber
Aktiviteter, nøgletal, skadehistorik og kontrakter – se hvad selskabet spørger om, hvor du finder tallene, og hvad forsikringsaftaleloven siger om forkerte svar.
Forsikringsselskabet skal have de oplysninger, det spørger om for at vurdere risikoen: hvad virksomheden laver, hvor meget den laver (omsætning, lønsum, årsværk), hvor arbejdet foregår, hvilke skader der har været, og om der sælges til udlandet. Svarene bliver en del af aftalen. Efter forsikringsaftaleloven kan forkerte eller ufuldstændige oplysninger betyde, at selskabet betaler mindre eller slet intet ved en skade – afhængigt af, om fejlen var bevidst, og hvad selskabet ville have gjort, hvis det havde kendt sandheden. Den sikreste vej er at samle dokumentationen, før du beder om tilbud, og give alle selskaber den samme, skriftlige beskrivelse.
Guiden hører under trin-for-trin-guiden til at sammenligne tilbud.
Det spørger selskaberne typisk om
| Oplysning | Hvor du finder den | Typisk faldgrube |
|---|---|---|
| CVR-nummer, virksomhedsform, stiftelsesår | Virk | Gammel branchekode, der ikke passer til aktiviteterne |
| Aktiviteter og fordeling i procent | Din egen beskrivelse, fakturaer | Biaktiviteter glemmes |
| Omsætning sidste år og skøn for i år | Årsregnskab, bogføring | Moms medregnet eller ikke – spørg, hvad selskabet mener |
| Lønsum | Lønsystem, årsopgørelser | Indehaverens egen indsats, hvis den skal oplyses særskilt |
| Antal ansatte og årsværk pr. stilling | Lønsystem | Deltid og sæsonhjælp regnet forkert |
| Arbejdssteder | Ordrebog, kontrakter | Arbejde i udlandet eller offshore nævnes ikke |
| Eksport og salgslande | Salgsstatistik, markedspladser | Indirekte salg til USA/Canada |
| Skader de seneste 3–5 år | Tidligere selskab, egne noter | Små eller afviste skader udelades |
| Tidligere afslag eller opsigelser | Korrespondance | "Glemt" afslag fra et andet selskab |
| Sikkerhedstiltag | Certifikater, procedurer, kvalitetsstyring | Udløbne certifikater |
| Ønskede summer og selvrisiko | Kundekontrakter | Kontraktkrav, der ikke er nævnt |
Hvad siger forsikringsaftaleloven?
Forsikringsaftaleloven bygger på, at selskabet stiller spørgsmålene, og at du svarer korrekt og fuldstændigt. Konsekvensen af et forkert svar afhænger groft sagt af tre forhold:
- Svig. Har du bevidst givet forkerte oplysninger for at få forsikringen eller en lavere pris, er selskabet som udgangspunkt fri for at betale.
- Forkerte oplysninger uden svig. Har du givet forkerte oplysninger, og vidste eller burde du vide, at de var forkerte, afhænger dækningen af, hvad selskabet ville have gjort: Ville det slet ikke have tegnet forsikringen, kan det være fri; ville det have tegnet den til en højere pris eller andre vilkår, kan erstatningen nedsættes.
- Uforskyldte fejl. Har du handlet i god tro, er selskabet normalt bundet af aftalen.
For erhvervsforsikringer kan betingelserne indeholde supplerende regler, og loven kan i et vist omfang fraviges ved aftale. Læs den præcise ordlyd på Retsinformation, og se også forkerte oplysninger og risikoforandring, som handler om ændringer i løbet af forsikringsperioden.
Regneeksempel: lønsummen, der var for lav
En malervirksomhed oplyser en lønsum på 1.500.000 kr., selvom den faktiske lønsum er 2.100.000 kr. Præmien er 5 promille af lønsummen (fiktivt):
- Betalt præmie: 1.500.000 × 0,005 = 7.500 kr.
- Korrekt præmie: 2.100.000 × 0,005 = 10.500 kr.
- Forholdet mellem betalt og korrekt præmie: 7.500 / 10.500 ≈ 0,71.
Har policen en efterregulering, rettes det ved årets udgang, og der sker normalt ikke mere. Men lad os antage, at der ikke er efterregulering, at virksomheden burde have vidst, at tallet var forkert, og at en skade på 300.000 kr. sker. Hvis selskabet efter loven og betingelserne kan nedsætte erstatningen forholdsmæssigt, kan det betyde, at det betaler ca. 300.000 × 0,71 ≈ 214.000 kr. minus selvrisiko, og at virksomheden selv står med resten. Om og hvordan en nedsættelse sker, afhænger af sagen, men regnestykket viser, hvorfor et "lille" afrundet tal kan blive dyrt.
Regneeksempel: den glemte aktivitet
En tømrer oplyser "tømrer- og snedkerarbejde", men laver også tagarbejde med tagpap. Selskabet tilbyder 12.000 kr. og har ikke spurgt specifikt til varmt arbejde. Efter en brand på et tag på 800.000 kr. opstår spørgsmålet, om tagarbejdet var omfattet af den beskrivelse, policen bygger på. Uanset udfaldet giver tvisten forsinkelse, advokatudgifter og usikkerhed. Havde tømreren skrevet "inkl. tagpaparbejde med varmt arbejde (ca. 15 % af omsætningen)", var spørgsmålet afklaret på forhånd – evt. mod en højere præmie.
Sådan laver du en god forsikringsbeskrivelse
- Skriv aktiviteterne med dine egne ord og med procentfordeling.
- Vedlæg nøgletallene og skriv, hvordan de er opgjort.
- Beskriv skadehistorikken med dato, årsag, beløb og hvad du har gjort for at forebygge.
- Nævn kontraktkrav og ønskede summer.
- Send beskrivelsen skriftligt, og gem en kopi sammen med tilbuddet.
- Når policen kommer: kontroller, at virksomhedsbeskrivelsen i policen svarer til din.
Punkterne findes også i tjeklisten før køb og tjekliste-værktøjet. Bruger du mægler, er det mægleren, der samler oplysningerne – men du er stadig ansvarlig for, at de er rigtige. Se forsikringsmægler eller direkte køb.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg oplyse noget, selskabet ikke spørger om?
Hovedreglen er, at du skal svare på det, selskabet spørger om. Men oplys altid forhold, du må forstå er væsentlige for risikoen – fx en usædvanlig aktivitet – og gør det skriftligt.
Hvad gør jeg, hvis jeg opdager en fejl efter at have skrevet under?
Giv selskabet besked straks og skriftligt. Det er langt bedre at rette en fejl før en skade end efter.
Kan selskabet se mine tidligere skader?
Selskaberne kan i mange tilfælde få oplysninger om tidligere skader. Gå ud fra, at de opdager det, og svar fuldstændigt.
Hvor længe skal jeg gemme dokumentationen?
Mindst så længe et ansvarskrav kan rejses – det kan være mange år efter, at arbejdet er udført. Gem både dine oplysninger og den police, de hørte til.
Kilder
- Retsinformation — forsikringsaftaleloven om oplysningspligt
- Virk — CVR-oplysninger og branchekode
- Finanstilsynet — regler om god skik for forsikringsselskaber
- Skattestyrelsen — opgørelse af lønsum og indberetninger
