Forkerte oplysninger, risikoforandring og sikkerhedsforskrifter: når dækningen falder

En erhvervsforsikring bygger på det billede af virksomheden, selskabet fik, da policen blev tegnet. Hvis billedet var forkert fra starten, eller hvis virksomheden ændrer sig undervejs – nye aktiviteter, eksport, flere ansatte, nye lokaler – uden at selskabet får besked, kan erstatningen blive nedsat eller bortfalde efter forsikringsaftaleloven og policens betingelser. Det samme kan ske, hvis policens sikkerhedsforskrifter ikke er overholdt. Hovedreglen i praksis er enkel: giv selskabet skriftlig besked om væsentlige ændringer, før de træder i kraft, og hold styr på de sikkerhedskrav, der står i din police.

Guiden er en del af de typiske fejl i erhvervsforsikringen. Lovens regler er beskrevet overordnet; den præcise ordlyd finder du på Retsinformation. Beløb er fiktive eksempler.

Tre forskellige situationer

Oplysningerne ved tegning er gennemgået i hvilke oplysninger forsikringsselskabet skal have. Her ser vi på de to andre.

Risikoforandring: når virksomheden vokser eller ændrer sig

Forsikringsaftaleloven har regler om fareforøgelse: Hvis risikoen øges i forhold til det, aftalen bygger på, kan selskabets ansvar blive begrænset, afhængigt af om selskabet ville have fortsat forsikringen og på hvilke vilkår. Erhvervspolicer har desuden ofte en udtrykkelig pligt til at give besked om ændringer. Typiske ændringer, der bør meldes:

• nye aktiviteter eller ydelser, også i små mængder,
• salg eller eksport til nye lande, især USA og Canada,
• markant større omsætning eller lønsum end oplyst,
• nye lokaler, lager eller produktionsanlæg,
• nye typer opgaver, fx offshore, tunnelarbejde, arbejde på hospitaler eller i fødevareproduktion,
• ændret virksomhedsform eller fusion,
• ansatte i nye stillingskategorier (relevant for arbejdsskadeforsikringen).

Regneeksempel (fiktivt): En el-installatør begynder midt i året at installere solcelleanlæg på tage, uden at give besked. Policen koster 12.000 kr.; med solcellearbejde ville selskabet have krævet 18.000 kr. Under et solcellearbejde opstår en brand med en tingskade på 600.000 kr.

Hvis selskabet ville have dækket risikoen mod den højere præmie, og betingelserne giver en forholdsmæssig nedsættelse, kan erstatningen blive:

• Forhold: 12.000 / 18.000 = 2/3
• Erstatning før selvrisiko: 600.000 × 2/3 = 400.000 kr.
• Minus selvrisiko 10.000 kr.: 390.000 kr. fra selskabet
• Installatørens egen andel: 600.000 − 390.000 = 210.000 kr.

Havde selskabet slet ikke villet dække solcellearbejde, kunne resultatet være, at virksomheden selv bar hele skaden. En telefon og en mail til selskabet, før det første anlæg blev monteret, ville have kostet 6.000 kr. ekstra om året. Konsekvensen afhænger altid af den konkrete sag og policens ordlyd.

Sikkerhedsforskrifter

Mange erhvervspolicer indeholder sikkerhedsforskrifter: konkrete krav til, hvordan arbejdet skal udføres. Eksempler:

• varmt arbejde må kun udføres af personer med gyldigt certifikat og med brandvagt og slukningsudstyr,
• vandinstallationer skal trykprøves, før de lukkes inde,
• brandfarlige væsker skal opbevares i godkendte skabe,
• værdier skal opbevares i aflåst rum,
• backup og to-faktor-login (typisk i cyberforsikringer).

Forsikringsaftaleloven har regler om, hvornår selskabet kan påberåbe sig en overtrådt sikkerhedsforskrift – bl.a. betyder det noget, om overtrædelsen har haft betydning for skaden. I praksis fører overtrædelser ofte til en skærpet selvrisiko frem for et fuldt afslag. Regneeksempel: skade 400.000 kr., skærpet selvrisiko 20 % = 80.000 kr. i stedet for grundselvrisikoen på 10.000 kr. Forskellen er 70.000 kr. Regn dine egne vilkår med selvrisikoberegneren.

Forsæt og grov uagtsomhed

En ansvarsforsikring dækker ikke skader, du har forvoldt med forsæt. Ved grov uagtsomhed hæfter selskabet efter forsikringsaftalelovens § 18, stk. 2, fuldt ud ved ansvarsforsikring. Til gengæld tillader lovens § 20, at betingelserne fritager selskabet for skader, du har forvoldt under selvforskyldt beruselse – læs derfor betingelserne. Almindelig uagtsomhed – den daglige fejl – er netop det, en ansvarsforsikring er til for.

Sådan undgår du problemerne

1. Sæt et fast årligt tjek af policen i kalenderen før hovedforfald.
2. Giv selskabet skriftlig besked, før en ny aktivitet starter – ikke efter.
3. Lav en intern oversigt over policens sikkerhedsforskrifter, og del den med medarbejderne.
4. Gem dokumentation for certifikater, trykprøvninger og procedurer.
5. Bed selskabet bekræfte på skrift, at ændringen er accepteret, og hvad den koster.

Brug tjeklisten før køb ved hver fornyelse. Opstår der alligevel en skade, så følg guiden om at anmelde en ansvarsskade, og er du uenig i selskabets afgørelse, se klage over erhvervsforsikring.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg melde, at omsætningen er steget?

Har policen efterregulering, sker det normalt ved årsopgørelsen. Er stigningen markant eller skyldes den nye aktiviteter, bør du give besked med det samme.

Kan selskabet nægte at dække, hvis overtrædelsen ikke havde betydning for skaden?

Efter lovens udgangspunkt har det betydning, om overtrædelsen har haft indflydelse på skaden. Læs policens formulering, og søg rådgivning, hvis selskabet afviser.

Gælder reglerne også for arbejdsskadeforsikringen?

Den tilskadekomne ansatte er beskyttet efter arbejdsskadesikringsloven. Forkerte oplysninger om stillinger kan derimod give efterregulering eller krav mod virksomheden.

Hvad hvis jeg har meldt en ændring mundtligt?

Bekræft den skriftligt. Uden dokumentation kan det være svært at bevise, at selskabet fik besked.

Kilder

• Retsinformation — forsikringsaftaleloven om oplysningspligt, fareforøgelse og sikkerhedsforskrifter
• Finanstilsynet — tilsyn med forsikringsselskabers adfærd
• Arbejdstilsynet — sikkerhedsregler for arbejdets udførelse
• Forsikring & Pension — information om erhvervsforsikring