Regneeksempel: erhvervsansvar og arbejdsskade for en tagdækker med 5 ansatte

For en håndværksvirksomhed er det ikke præmien, der afgør, om forsikringen er god, men hvad der sker ved den skade, faget typisk giver. For en tagdækker er det brand under varmt arbejde. Eksemplet nedenfor viser en tagdækkervirksomhed med 5 ansatte, der lægger et budget for den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, sammenligner to tilbud på erhvervsansvar og regner en brandskade igennem – både når sikkerhedsreglerne er fulgt, og når de ikke er. Konklusionen er typisk for håndværkere: forskellen mellem to tilbud kan være nogle få tusinde kroner om året, mens forskellen på en skade med og uden overholdte sikkerhedsforskrifter kan være flere hundrede tusinde.

Eksemplet følger metoden i trin-for-trin-guiden til tilbud. Alle tal er opdigtede og skal kun vise regnestykket.

Virksomheden

• Tagdækker-ApS med indehaver, 4 tagdækkere og 1 kontormedarbejder på deltid (0,5 årsværk).
• Omsætning: 6.000.000 kr. Lønsum: 2.800.000 kr.
• Arbejder primært med tagpap på rækkehuse, parcelhuse og mindre erhvervsbygninger.
• Varmt arbejde (svejsning af tagpap med gasbrænder) indgår i de fleste opgaver.
• Ingen eksport, ingen produktsalg ud over de materialer, der monteres.
• Én mindre ansvarsskade for tre år siden (vandindtrængning, 35.000 kr.).

Del 1: Budget for arbejdsskadeforsikringen

Arbejdsskadeforsikringen er lovpligtig, fordi virksomheden har ansatte – se lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Tagarbejde ligger i en høj risikogruppe, kontorarbejde i en lav. Med fiktive satser fra et tilbud:

Indehaveren arbejder selv på tagene, men er ikke ansat og derfor ikke omfattet af pligten. En frivillig arbejdsskadeforsikring for indehaveren ville efter tilbuddet koste yderligere 7.000 kr. – svarende til et årsværk i tagdækkergruppen. Det er en reel overvejelse i et fag med faldulykker.

Kontrol: Hvis selskabet ved en fejl havde indplaceret kontormedarbejderen som tagdækker, ville præmien være 0,5 × 7.000 = 3.500 kr. i stedet for 400 kr. – 3.100 kr. for meget. Brug budgetberegneren til at kontrollere dine egne tal.

Del 2: To tilbud på erhvervsansvar

Uden skader sparer tilbud Y 21.400 − 18.900 = 2.500 kr. om året.

Del 3: Brandskaden

En sommerdag går ild i undertaget under svejsning af tagpap, og branden breder sig til tagkonstruktionen og en del af husets første sal. Skaden på kundens hus opgøres til 1.200.000 kr. Taget, som tagdækkeren netop havde lagt, var en del af opgaven til 90.000 kr.

Situation 1: Alle på taget havde gyldigt certifikat, og brandvagt og slukningsudstyr var på plads.

• Tilbud X: grundselvrisiko 10.000 kr. Forsikringen betaler 1.200.000 − 10.000 = 1.190.000 kr.
• Tilbud Y: grundselvrisiko 15.000 kr. Forsikringen betaler 1.185.000 kr.

Situation 2: Den medarbejder, der svejsede, havde et udløbet certifikat.

• Tilbud X: 10 % af 1.200.000 = 120.000 kr., men maksimum er 100.000 kr. Virksomhedens selvrisiko: 100.000 kr.
• Tilbud Y: 20 % af 1.200.000 = 240.000 kr. Virksomhedens selvrisiko: 240.000 kr.

Begge situationer: Det tag, virksomheden selv lagde, skal laves om. Det er skade på eget arbejde og normalt ikke dækket af ansvarsforsikringen. Udgiften på 90.000 kr. bærer virksomheden selv.

Regn kombinationer af fast og procentvis selvrisiko igennem med selvrisikoberegneren.

Hvad virksomheden lærer af eksemplet

1. Certifikaterne er vigtigere end præmien. Forskellen mellem situation 1 og 2 i tilbud Y er 225.000 kr. – svarende til 90 års præmieforskel. Hold styr på udløbsdatoer for certifikater for varmt arbejde, og få nye medarbejdere på kursus, før de svejser.
2. Loftet over den skærpede selvrisiko er værd at betale for. Tilbud X's maksimum beskytter mod de store skader.
3. Bearbejdningsskader er relevante i faget. Beskadiger tagdækkeren fx kundens tagrender eller inddækninger under selve arbejdet, kan det falde ind under bearbejdningsundtagelsen. Tilbud X dækker det; Y gør ikke. Se undtagelser i erhvervsansvar.
4. Samlet forsikringsbudget. Arbejdsskade 30.300 kr. + erhvervsansvar 21.400 kr. = 51.700 kr. om året, eller 0,86 % af omsætningen (51.700 / 6.000.000). Efter 22 % selskabsskat er nettoudgiften 51.700 × 0,78 = 40.326 kr.

Virksomheden vælger tilbud X. Før underskrift tjekker den punkterne i tjeklisten før køb og sender den samme beskrivelse som ved forespørgslen, så oplysningerne stemmer – se oplysninger til forsikringsselskabet.

Ofte stillede spørgsmål

Er certifikat for varmt arbejde et lovkrav?

Kravet stilles typisk af forsikringsselskaberne som betingelse for dækning og af mange bygherrer i kontrakten. Uddannelsen udbydes af godkendte kursussteder, og certifikatet skal fornyes med jævne mellemrum – tjek gyldighedsperioden i din police og hos udbyderen.

Dækker forsikringen, hvis det var en underentreprenør, der forvoldte branden?

Underentreprenøren skal have sin egen ansvarsforsikring. Din forsikring dækker dit eget ansvar, også hvis du hæfter over for bygherren for underentreprenørens arbejde, men tjek betingelserne.

Skal bygherren selv have en forsikring?

Bygherrens egen bygningsforsikring kan dække skaden først og derefter søge regres hos dig. For større byggerier aftales det ofte i kontrakten, hvem der tegner hvilken forsikring.

Kan virksomheden få rabat for brandvagt og procedurer?

Nogle selskaber tager hensyn til dokumenterede procedurer. Spørg, og send dokumentationen med forespørgslen.

Kilder

• Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) — arbejdsskadeforsikring og anmeldelse
• Arbejdstilsynet — sikkerhed ved tagarbejde og arbejde i højden
• DBI – Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut — information om varmt arbejde og brandsikring
• Retsinformation — arbejdsskadesikringsloven og forsikringsaftaleloven